Adobe Acrobat Professional:

Som lærer vil man få mange kopier og lave mange kopier af alt fra kapitler i bøger til opgaver lånt af en kollega. Disse kopier kan hurtigt komme til at fylde flere ringbind og gøre ens taske meget meget tung hver dag! Hvad værre er så vil man også ofte år efter år komme til at kopiere de samme sider fra en lærebog fordi ens original er blevet væk i mængden af kopier!

Den simple løsning på dette problem er at scanne kopierne ind på ens computer til f.eks. pdf formatet! De fleste nye kopimaskiner eller printere kan faktisk også nemt scanne og enkelte også mere end et stykke papir på en gang (gå efter en printer med arkføder). Eneste problem er, at der på kopierne oftest er sorte sørgerander fra kopimaskinen. Med Adobe Acrobat Professional er det nemt, at klippe dette fra (Crop_Pages under document) så kopien på computeren bliver renset for sørgerander. Det gør det senere nemt at printe dem ud til kopimaskinen med et flot resultat! Det er ligeledes muligt at klistre forskellige pdf dokumenter sammen til en ny helhed f.eks. et kompendie! Det er specielt vigtigt at kunne klippe sider ud eller til når man skal overholde 20 % reglen fra Copydan (husk max 20 sider af en bog!)


NB: man skal selvfølgelig huske at digital kopiering af bøger og den slags jo er uloveligt så derfor er der her kun tale om at scanne undervisningsmateriale lavet af ens kollegaer!

Download: Adobe Acrobat Professional 8 (gratis version)